Gentle Bridle er et nyt (2024) trense koncept, udviklet af Dyrlæge Heidi Nielsen og produceret af Catago. Gentle Bridle tager hensyn til de ømme punkter i hestens hoved (kæbeled, nerver, osv.) og fjerner presset fra disse. Trensens helt unikke halve næsebånd fjerner fx. alt pres på hestens underkæbe og øger dermed mobiliteten i kæbeleddet, hvilket øger bevægeligheden gennem hele hestekroppen. Og nakkepuden løfter trensen væk fra kæbeleddet, hvilket både bedrer hestens balance og bevægelsen helt ned i bagbenene.
Hver del af trensen kan købes separat, så du kan mixe den helt optimale trense til din hest, incl. kombinere størrelser præcist til den konkrete hests hoved. Dvs. fx Cob pandebånd, Full nakkestykke, osv.
Gentle Bridle kan også bruges bidløst og til longering.
Trensetilpasning og salg af Gentle Bridle hos horsehappiness.dk
Jeg kan komme og lave trensetilpasning ude hos dig og din hest. Så er du sikker på, at trensen/trensedelene passer til din hest. (Pris for trensetilpasning) Jeg har trenser med i bilen, så du kan få din tilpassede trense med det samme.
Jeg er oplært i trensetilpasning af dyrlæge Heidi Nielsen, som har udviklet Gentle Bridle.
Du kan læse mere om Gentle Bridle her og se de enkelte dele af trensen her
Jeg tilbyder tilpasning af trense på Sjælland og i Odense-området, eventuelt i forbindelse med fysiurgisk hesteterapi.
For at din hest og dig har det bedst mulige udgangspunkt, skal din hest være i orden i sin mund. Jeg er ikke hestetandlæge. Det er derfor hensigtsmæssigt, at din hest for nylig har fået foretaget en mundhuleundersøgelse af en dygtig hestetandlæge. På Sjælland fx Mette Aarup
Trensetilpasning med eller uden hesteterapi
Du kan få tilpasset trense af mig, samtidig med at jeg kommer og giver fysiurgisk hesteterapi (kranio sakral terapi, massage, laserterapi, m.m.) til din hest. Du kan også få tilpasset trense uden samtidig at få terapi til din hest.
Se priser for begge situationer af trensetilpasning her.