… opgaver, som understøtter udvikling af individer, teams og organisationer. Bl.a. tilbyder jeg design og facilitering af udviklingsprocesser og workshops med fokus på kommunikation og samarbejde.
Jeg arbejder bl.a. med anerkendte værktøjer som WholeBrain/HBDI, JTI/MBTI og Patrick Lencionis ‘The 5 Dysfunctions of a Team’.
Pr. september 2025 har jeg desuden indgået samarbejdsaftale med Konsulenthuset ballisager omkring at bidrage til individuelle outplacementforløb for opsagte medarbejdere fra en konkret stor dansk/international pharma virksomhed. Her bidrager jeg bl.a. med karriererådgivning 1:1, afklaring af styrker, muligheder, motivationsfaktorer m.m. med henblik på at hjælpe individet i retning af sit næste job.
Pr. februar 2026 har jeg udvidet min portefølje med konceptet “Autentisk Indflydelse – med hesten som læremester”, et samarbejde jeg har med Christina Borreby.
Vores koncept bygger på hesteassisteret læring – en erfaringsbaseret læringsform, hvor mennesker gennem strukturerede aktiviteter med heste opnår indsigt i egne handlinger, mønstre og relationer, understøttet af professionel facilitering. Læringen tager udgangspunkt i samspillet i nuet og har fokus på adfærd, relationer og kommunikation.
Hesteassisteret læring er ikke terapi og indebærer ikke ridning.
Vores koncept henvender sig til mennesker, der i deres professionelle virke har brug for at kunne skabe tillid, påvirke andre og opnå følgeskab – også uden formel autoritet.
Læs mere om Autentisk Indflydelse og tilmeld dig workshops her.