
Hesteterapi i Nordsjælland
Glade & holdbare heste
Jeg tilbyder fysiurgisk hesteterapi i form af kraniosakralterapi, ledmobilisering, massage, laserterapi, løsning af bindevæv samt akupressur, primært i Nordsjælland og Storkøbenhavn.
Fysiurgisk Hesteterapi
Som fysiurgisk hesteterapeut arbejder jeg indenfor terapiformerne kraniosakralterapi, massage, ledmobilisering, laserterapi, akupressur, løsning af bindevæv m.m. Jeg arbejder ikke kun med én terapiform men kombinerer forskellige tilgange og teknikker alt efter, hvad din hest har brug for.
Som fysiurgisk hesteterapeut har jeg gennemgået en grundig uddannelse i hestens anatomi og biomekanik, bevægelsesanalyse, muskelanalyse, palpation (manuel undersøgelse af spændingsniveau) og meget mere.

Kraniosakralterapi
til heste
Kraniosakralterapi (KST) er en blid, dybdegående afspændingsteknik, som udspringer fra osteopatisk filosofi, og som gør sig gældende ved alle pattedyr.

Massage
til heste
Massage løsner muskelspændinger, blødgør muskulaturen og hjælper med frigivelse af affaldsstoffer.
Læs mere om hvordan massage kan hjælpe din hest.

Ledmobilisering
til heste
I ledmobilisering løsner jeg vævet mellem knoglerne. Jeg tester kvaliteten af bevægeligheden i led og arbejder så på at øge bevægeligheden. Læs mere om ledmobilisering til din hest.

Laserterapi
til heste
Laserterapi er koncentreret energi, som accelererer kroppens naturlige heling. Laserterapi er en effektiv terapiform, som desuden virker smertedæmpende på din hest.
Om Fysiurgisk Hesteterapeut
Pernille Gram Bentsen
"Jeg gør heste glade"
Sådan beskriver jeg mit arbejde til mine små nevøer og niece.
Det er min mission og drivkraft at bidrage til hestes trivsel, velvære og holdbarhed; at gøre heste – og deres ejere – glade. Deraf firmanavnet “horsehappiness.dk”.
Jeg sætter stor pris på de langvarige, kontinuerlige samarbejder, hvor jeg lærer din hest og dig godt at kende. Jeg samarbejder også meget gerne med dyrlæger og andre faggrupper, fx. i forbindelse med genoptræning.
